|
Sydenergi Arena – se status ved tryk på link til højre!
Hvem bygger i grunden i Vojens:
Totalentreprenøre Hoffmann har indtil nu følgende samarbejdspartnere på projektet i Vojens:
| Arkitekter |
Arkitema og +M arkitekte |
| Ingeniør |
Rambøll A/S |
| Landinspektør |
Hvenegaard A/S |
| Geoteknik |
GeoSyd |
| Betonelementer |
Spæncom |
| Stålspær |
Give Stålspær |
| Jord, kloak og belægning |
Povl Jacobsen |
| Murerarbejde |
Axel Poulsen & Sønner |
| Tagarbejde |
Phønix tag |
| Elevator |
JD-Ingildsen Elevator |
| El |
Jansson El |
| VVS |
VVS-Søberg |
| Køl |
Johnson Controls |
| Ventilation |
Airteam |
Guld til SønderjyskE og massiv publikumsopbakning er gode tegn for den kommende arena.
Tillykke med guldmedaljerne. Tænk at klubben i 2010 har vundet pokalfinalen – og i 2007 og 2008 har vundet bronzemedaljer – OG I 2006, 2009 OG NU 2010 HAR VUNDET GULDMEDALJERNE!!!! Det tegner godt for den kommende Sydenergiarena.
Historik
Byrådet i Haderslev Kommune besluttede i efteråret, efter en afholdt totalentreprenørkonkurrence, at bygge Syd-energi-arena. Ønsket og idéen opstod efter at SønderjyskE i foråret 2006 stod med guldmedaljer om halsen – og alle kan nu se frem til at dette storstilede projekt vil være færdiggjort i februar 2011 – mindre end 5 år efter at idéen blev luftet.
Indhold
Arenaen får en kapacitet til f.eks. ishockey-kampe, skøjteløb og curling med 5000 tilskuere. 2000 af disse pladser bliver siddepladser. Derudover klubfaciliteter, VIP-faciliteter, Sky-boxe og servicefaciliteter. Der etableres mødefaciliteter med en kapacitet på 400 gæster.
Arkitektonisk bliver is-arenaen udført i facon som en is-bane, dvs. med runde hjørner, opført i gule teglsten så den matcher øvrige sportsfaciliteter i området. Den sammenbygges med den eksisterende skøjtehal, der også får facade i gule sten. Der anlægges parkeringspladser på arealet vest for is-arenaen.
Den eksisterende skøjtehal renoveres således at den modsvarer tidens forventninger med ny teknik og isolering.
Der har i forarbejdet været gjort et særdeles grundigt forarbejde med at involvere brugere og medarbejdere, således at flest mulige krav bliver realiserede.
Konkurrencen
I totalentreprisekonkurrencen deltog fem teams, der var udvalgt blandt 20 ansøgere hertil. De fem teams afleverede flotte løsninger på en svær opgave.
En dommerkomite bestående af dels Udvalget for Erhverv - og Kultur, brugere af hallen, samt faglige dommere m.v. har fået præsenteret projekterne - og bedømt dem. Se dommerbetænkningen ved at klikke på linket til højre herfor.
Vinder af konkurrencen er således følgende team: Entreprenør: Hoffmann A/S, Arkitekt: Arkitema og Plus M Rådgivende ingeniør: Rambøll
Udvalget for Erhverv og Kultur er fagudvalget for projektet og har arbejdet med projektet i lang tid, og Byrådet har på flere møder, og senest den 29. oktober 2009. Udtalelser fra såvel borgmester som fra formanden for Udvalget for Erhverv og Kultur kan ses i pressemeddelelsen.
Tidsplan
For nærmere afklaring af projektet, kontraktskrivning m.v. arbejdes der intensivt med totalentreprenøren, hvorefter arbejdet sættes i gang.
Der forventes indvielse af is-arenaen til slutspil 2011 og en renovering af den eksisterende hal forventes påbegyndt herefter, med færdiggørelse til sæsonstarten august 2011, således at der i hele perioden vil være en spilleflade, indtil begge projekter er afsluttede.
Kontakt Spørgsmål og idéer til projektet kan rettes til projektledelsen: Facilitetspartner ApS, Christian Duus, Bygaden 15, 6340 Kruså e-mail: cd@facilitetspartner.dk tlf. 40 78 65 46
Opdateret: 15.juni 2010 / Ann Zerlang
|